Mediation er en tilgang til samtale, der kan løse konflikter.
Mediation er en samtale, hvor mediator står ”i midten” mellem 2 (eller flere) parter, der er i konflikt. Mediator faciliterer samtalen, og hjælper parterne til en løsning, der giver tilfredshed på begge sider.
Alle steder hvor mennesker mødes, kan der være konflikter.
Konflikter er derfor et livsvilkår – både i vores arbejdsliv og vores privatliv.
Mediation bruges på arbejdspladsen fordi…
⦁ Konflikter koster på trivslen
⦁ Konflikter koster på arbejdsglæden
⦁ Konflikter koster på sygefraværet
⦁ Konflikter koster på bundlinjen!
Mediation bruges af private ved fx
⦁ Nabostridigheder
⦁ Skilsmisse
⦁ Familieuoverensstemmelser
⦁ Konflikter i grupper/foreninger
⦁ … og meget mere
Du kan også have en konflikt i dig selv – fx hvad vej du skal vælge i arbejdslivet/privatlivet/uddannelse/o.s.v.
Her kan jeg hjælpe med en samtale med den medierende tilgang, så du kan finde svar på konflikten i dig selv.
Mediators rolle
Mediator finder ikke løsninger for parterne.
Mediator fører parterne gennem mediationsprocessen, således at alle går derfra med en følelse af vind-vind. Hver part tager ansvar for sin del af konflikten.
Mediation giver den bedste mulighed for et fremtidigt samarbejder parterne imellem.